Headlight Beam Deflectors – Vigtigt til din Bilferie i England

Når man skal køre i en dansk eller EU fastlands bil i England, så kører man jo i den “forkerte” side af vejen. Lygterne på vores biler er justeret til at lyse rabatten op i venstre side, hvilket bevirker at man vil blænde modkørende ved kørsel i England.

Headlight beam deflectors til bil i England

Løsningen for langt størstedelen er at montere lygte blindere (specielle klistermærker) på ens forlygter.

Klog af tidligere erfaringer, tænkte jeg at diverse tankstationer og færgeselskaber, godt ved hvordan man tømmer en stakkels campist’s pengepung.

Så jeg hoppede på Amazon.de og ledte der, men dem der var, var ikke tilgængelige, så jeg prøvede på den engelske Amazon. Bingo, men de sendte ikke til Danmark. Jeg bandede lidt i mig selv og tænkte, at så måtte det jo koste kassen på færgen, for de er lovpligtige og skal monteres.

Af en eller anden grund fik jeg tanken at de måske også var på den Franske Amazon, og det var de sørme også, så tilføj kurv og tjek ud. Men men men, for der er jo et men. DE BLEV AFSENDT FRA ENGLAND, og de sender jo ikke til Danmark, men gerne til Frankrig.
Jeg kontaktede de flinke mennesker på Le Robinson, og spurgte om jeg måtte få dem tilsendt dertil, og det måtte jeg meget gerne.

Du kan læse vores vurdering af Camping Le Robinson her

Hvor kan man købe headlight beam deflectors billigt?

Velankommet til campingpladsen, hentede jeg den lille kuvert med 2 pakker rimelig dyre blinders (der var også til svigerfar), og glædede mig til nydelsen når vi kom på færgen og se besparelsen. Bilen blev parkeret på færgedækket, og vi satte os op og ventede på afgang. Da toldfri åbnede skulle der jo handles ind, og selvfølgelig også kikkes på blinders, men hvad var nu det? 7 £ det er jo under halv pris af hvad jeg gav på Amazon. Da vi kom hjem fra ferien gik jeg på Amazon igen, og så skrev en meget sur Hr. Kreativ en meget negativ anmeldelse af sælgeren. (prisen er efterfølgende sænket på Amazon)

FAQ: Headlight Beam Deflectors til Bil i England

1. Er headlight beam deflectors lovpligtige i England?

Ja, hvis du kører i England med en bil fra Danmark eller EU-fastlandet, er det lovpligtigt at justere dine forlygter, så de ikke blænder modkørende. Det gør man nemt med headlight beam deflectors (også kaldet lygte blindere eller forlygte stickers).

2. Hvor kan man købe headlight beam deflectors?

Du kan købe dem:

  • På færger mellem Europa og England (ofte til en lav pris).
  • På tankstationer i nærheden af havne med færgeoverfarter til UK.
  • Online via Amazon UK, Amazon FR og visse europæiske biludstyrsbutikker.

3. Hvad koster headlight beam deflectors?

Prisen varierer meget:

  • På færger koster de typisk £7-10 (ca. 60-90 DKK).
  • På Amazon og andre online butikker kan de koste op til det dobbelte, afhængigt af forhandler og fragt.

4. Kan man lave en DIY-løsning i stedet for at købe deflectors?

Nogle bilister forsøger at bruge sort tape eller klistermærker for at dæmpe lyset. Dog anbefales det at købe de officielle deflectors, da de er designet til præcist at blokere det lys, der ellers ville blænde modkørende.

5. Hvordan monterer man headlight beam deflectors?

  1. Find bilens lygteguide, der viser, hvor deflectors skal placeres. Denne følger ofte med i pakken.
  2. Rengør forlygterne, så klistermærkerne sidder ordentligt fast.
  3. Placér deflectors på forlygterne ifølge vejledningen.
  4. Tryk dem fast og kontroller, at de sidder korrekt.

6. Skal man bruge deflectors på LED- eller Xenon-forlygter?

Det afhænger af bilen. Nogle nyere biler har automatisk justerbare lygter, der ikke behøver ekstra stickers. Tjek din bils manual eller spørg en mekaniker, hvis du er i tvivl.

Har du erfaringer med at købe headlight beam deflectors? Del dine tips i kommentarfeltet!


Discover more from Hr og Fru Kreativ

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top

Discover more from Hr og Fru Kreativ

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading

Cookie-samtykke med Real Cookie Banner