Go Back

Rababerkage til Omnia

Svampet, saftig og helt uimodståelig glutenfri rabarberkage i Omnia ovn, som er skræddersyet til campinglivet. Opskriften er tilpasset den store Omnia Maxi-form, så der er nok til hele familien. Ved at bruge en kombination af havremel og mandelmel får du en fantastisk konsistens, der ikke bliver klæg på gasblusset. De syrlige rabarber giver det perfekte modspil til den søde vaniljedej. Det bedste af det hele? Alt er målt i deciliter og skeer, så du helt slipper for at have en køkkenvægt med i teltvognen eller campingvognen. Nemt, hurtigt og fuld af ægte campinghygge!
Ret Kage
Køkken Dansk
Keyword fru kreativs kokkerier, glutenfri, meal prep camping, nem aftensmad, omnia, rabarber, rabarberkage
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 1 time
Servings 8 Personer
Calories 369kcal
Author Fru Kreativ

Ingredienser

Rababerfyld

  • 350 g friske rabarber ca. 6-7 dl i 1 cm skiver
  • 2 spsk. sukker
  • 1 spsk. kartoffelmel Kan udelades for en ekstra svampet kage, eller skiftes ud med æbler og kanel!

Kagedej

  • 150 g smør blødt
  • dl sukker
  • 3 æg
  • dl rismel
  • 1 dl havremel certificeret glutenfri
  • 1 dl mandelmel
  • tsk. bagepulver
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • tsk. FiberHusk
  • 1-2 spsk. mælk

Sådan gør du

  • Forbered rabarberne: Vend de snittede rabarber godt med 2 spsk. sukker (og evt. 1 spsk. kartoffelmel) i en skål. Lad det trække.
  • Lav dejen: Pisk det bløde smør og sukker lyst og luftigt. Tilsæt æggene ét ad gangen under omrøring.
  • Tilsæt de tørre ingredienser: Bland rismel, havremel, mandelmel, bagepulver, vaniljesukker og loppefrøskaller sammen. Vend det forsigtigt i dejen sammen med 1-2 spsk. mælk, hvis dejen er for fast.
  • Bland og fordel: Vend godt halvdelen af rabarberne i dejen. Smør din Omnia Maxi-form (eller brug silikoneformen) og fordel dejen jævnt.
  • Topping: Fordel resten af rabarberne på toppen og tryk dem let ned.
  • Bagning på gasblus: Sæt Omnia-ovnen på blusset på høj varme de første 3 minutter. Skru herefter straks ned til svag/medium varme og bag i 40-50 minutter (5-10 minutter længere, hvis du har udeladt kartoffelmel). Tjek med en træpind, at kagen er gennembagt.

Noter

  • Skift rabarber ud med anden frugt: Du kan sagtens variere kagen efter sæsonen. Erstat nemt rabarberne med 350-400 g æbler (skåret i tynde både eller tern) vendt i de 2 spsk. sukker og 1-2 tsk. kanel. Friske pærer eller blåbær fungerer også fantastisk i dejen. Hvis du bruger æbler eller pærer, skal du helt udelade kartoffelmelet.
  • Glemt kartoffelmel? Hvis du glemmer at vende rabarberne i kartoffelmel, sker der absolut ingenting! Det gør blot kagen endnu mere svampet og saftig. Lad den blot bage 5-10 minutter længere ved svag varme, og lad kagen sætte sig i formen i 20 minutter efter bagning.
  • Servering og tilbehør: Kagen smager forrygende i sig selv, men den bliver absolut perfekt, hvis den serveres lun med en god klat cremefraiche eller letpisket flødeskum til.
  • Mål uden vægt: Husk ikke at presse de glutenfrie meltyper sammen i decilitermålet. Hæld eller ske melet luftigt op, så kagen ikke bliver tung. Tilsæt en ekstra spsk. mælk, hvis havremelet suger dejen for fast.