Billig færge Calais Dover – sådan sparer vi tusindvis af kroner på overfarten

Vil du finde en billig færge Calais Dover og undgå at betale overpris for samme tur? Så læs med her – vi deler præcis, hvordan vi sparer op mod 3.000 kr. ved at vælge det rette selskab og booke smart.

Stor prisforskel på billig færge Calais Dover

Når du planlægger bilferie til England, er færgen mellem Calais og Dover ofte den mest direkte rute. Men mange vælger bare “det første og bedste selskab” – og det kan blive dyrt!

Der sejler flere selskaber på ruten: P&O Ferries, DFDS og Irish Ferries. Og det er ikke bare små forskelle i prisen – nogle gange er det næsten det dobbelte!

Når overplanlægning møder virkelighedens priser

Jeg (må jeg indrømme) har tendens til at overplanlægge vores rejser. Jeg sidder med 117 faner åbne, sammenligner priser, læser anmeldelser og laver Excel-ark med budget. Og det er netop dér, jeg fik et chok.

Færgepriserne var helt ude af proportioner. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne, da jeg så, at vi skulle betale 5–6.000 kr. for at sejle en times tid over Kanalen – og det uden kahyt, uden måltider og uden ekstra komfort.

Det virkede helt absurd. Vi har børn og en Camplet, så vi ved godt, det koster lidt mere – men det her føltes som en hån mod almindelige familier med almindelige budgetter.

Men så faldt jeg over Irish Ferries via DirectFerries.dk – og kunne næsten ikke tro forskellen. Næsten halv pris for præcis samme overfart. Det føltes som at vinde i rejsebudget-lotteriet.

Så ja – det kræver lidt ekstra planlægning, men hvis det sparer os flere tusind kroner, så er det hele tiden værd.

Eksempel fra vores tur:

  • P&O Ferries: ca. 5.200 kr tur/retur
  • Irish Ferries: ca. 2.800 kr tur/retur

Vi valgte Irish Ferries – og sparede over 2.000 kr. Det er altså penge, vi hellere vil bruge på oplevelser, god mad eller overnatning!

Hvorfor vi ikke tager tunnelen

Måske tænker du: Hvorfor tager I så ikke Eurotunnelen? Svaret er simpelt: Det er for dyrt – især med Camplet.

Med anhænger stiger prisen markant, og selv den billigste tunnelbillet har været 2.000–3.000 kr. dyrere end færgen, når vi har tjekket. Og ja, tunnelen er ca. en time hurtigere – men helt ærligt:

Jeg kan godt klare at bruge en time mere, hvis jeg sparer 3.000 kr.

For os er det simpelt regnestykke.

Billig færge Calais Dover med flexbillet – frihed til fleksibilitet

Denne gang valgte vi dog at give ca. 5–600 kr ekstra for en flexbillet hos Irish Ferries. Det betød, at vi kunne sejle op til 4 timer før eller efter den planlagte afgang.

Det gav os ro i maven og fleksibilitet på en lang køredag – og det var det hele værd.

Sådan finder vi den billigste færgebillet

Vi bruger altid Direct Ferries, når vi booker færge.

Den sammenligner priser på tværs af selskaber og tidspunkter, og man kan nemt vælge den løsning, der passer bedst til ens budget og rejseplan.

Fordele ved Direct Ferries:

  • Sammenligner priser fra flere færgeselskaber
  • Overskueligt overblik over afgange og tider
  • Mulighed for at booke direkte
  • Let at tilføje fx fleksbillet eller kahyt

Vi har brugt den to gange – begge gange uden problemer.

Spar op til halvdelen – uden at miste noget

Irish Ferries er måske ikke den nyeste færge, og taxfree-butikken er lidt dyrere end hos nogle konkurrenter – men det er fuldstændig ligegyldigt, når du sparer tusindvis af kroner.

Komforten er god nok til en times sejlads, og vi har aldrig oplevet problemer.

Husk at sammenligne – også ved hjemrejsen

Et ekstra tip: Der er ofte prisforskel på tidspunktet for hjemrejse, så kig efter morgen- eller sene afgange – de er typisk billigere end eftermiddagstider.


Vores anbefaling

Brug DirectFerries.dk og tjek Irish Ferries som førstevalg – og overvej en flexbillet, hvis du rejser med Camplet eller campingvogn. Det giver frihed og sparer dig for stress.


Relateret indhold:


Discover more from Hr og Fru Kreativ

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top

Discover more from Hr og Fru Kreativ

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading

Cookie-samtykke med Real Cookie Banner